Pierre Bordieu
Habitus:
er et begreb Pierre Bourdieu bruger om de erfaringer, oplevelser og
følelser man tager med sig videre i livet
Definition
af Habitus:
At
vi gennem vores opvækst opbygger ”noget”, som er et resultat af
vores mange forskellige erfaringer og som styrer vores handlinger,
uden at det er os bevidst.
(Dette
kalder Bourdieu for habitus)
Pierre
Bourdieu lavede også en teori om, hvordan samfundet har betydning
for, hvordan vores liv udvikler sig. Med det mener Bourdieu, at de
samfundsmæssige forhold der er med til at bestemme over det enkelte
menneskes liv
Han
mener, at disse kapitaler kan deles op i disse forskellige typer:
Økonomisk
kapital: Indtægt, Økonomisk magt
Social
kapital : Hvordan er
vores netværk? Hvem er vi sammen med og hvilke muligheder giver det
os?
Kulturel
Kapital: Hvordan er
vores uddannelse? Hvilke kompetencer har vi fået fra vores forældre? Hvilken opdragelse er vi vokset op med. Herunder også den kulturelle
påvirkning vi får gennem livet. ( måden at tale på, almen
dannelse, påklædning osv. ) (6)
Selv
om Bourdieu opdeler disse kapitaler, går de alle ind og påvirker
hinanden på den ene eller anden måde. Hvis man har en god økonomisk
kapital, så har det tit indflydelse på uddannelse og netværk.
Disse kapitaler kan også have indflydelse på, hvilken sundhed og
sygdomsopfattelse man har.
I
følge Pierre Bourdieu har disse kapitaler stor betydning for den
måde, vi bliver på som mennesker. Og han bruger begrebet Habitus
til at beskrive det med. Habitus, som betyder vaner, forstås ved alle de påvirkninger samt erfaringer som vi tilegner os igennem livet,
og som danner en masse vaner, som vi ikke er bevidste om, men som
betyder meget for de valg, vi tager i livet. Da habitus ligger
indgroet i os som mennesker, er denne svær at bryde og forandre. Dog
kan habitus være foranderlig over en længere periode. Det betyder
også, at vi skærmer af overfor muligheder i forhold til, at vores liv
kunne være anderledes.
Pierre
Bourdieu taler også om at ændre på den sociale arv, det vil sige, at der er størst sandsynlighed for, at den måde vores forældre
lever på også bliver den måde, hvorpå vi selv lever. (6)
Set i
forhold til vores case, har LN svært ved at ændre på hendes
habitus, fordi hun har en anden kulturel baggrund og derved ikke har
den samme sundheds- og sygdomsopfattelse som andre. Dette vil kunne
forklare, hvofor hun ikke møder op til de aftalte tider og ikke
regulere hendes diabetes type 2. For at forandre et menneskes
habitus, er det nødvendigt at have et socialt kapital - altså et
netværk som gør, at hun får støtte og og opbakning til at kunne
klare de udfordinger, der er ved at have en kronisk sygdom. Dette er
problematisk i forhold til Ln, da hun lige har mistet sin kæreste,
far og hendes mor gerne vil flytte tilbage til vietnam. Derfor har
LN ikke den optimale opbakning og støtte omkring hendes sygdom.
LN har
været opvokset med en far der formentlig var familiens patriak og
derved ham der havde overblikket over den økonomiske kapital. Derfor
har LN`s habitus nu ændret sig efter farens død og LN kan have svæt
ved at overskue de udfordinger hun står over for, både set i forhold
til hendes økonomi og det sociale kapital.
Benner og Wrubel definerer ud fra en fænomenologisk tilgang, i deres teori om stress og mestring, stress som "et resultat af personen/patientens vurdering af sin relation til en situation, når denne indebærer udfordring, tab, trussel eller skade og personens/patientens evne til at tilpasse sig den." Dette betyder, at Benner og Wrubel forstår stress ud fra et individuelt synspunkt. Der er således stor forskel på, hvad den individuelle patient oplever som trussel, tab eller udfordring.
Mestring karakteriseres ved, hvordan personen takler eller handler ud fra den faktor, som er til årsag for trussel, tab eller udfordring. Det vil sige, at mestringsbegrebet handler om at finde sammenhæng og mening i ens nuværende situation og mestre denne.
Modsat den fænomenologiske tilgang, vil man i forhold til den mekanistiske tilgang, se stress som en tilstand, der er mulig at kurere. Med en mekanistisk tilgang vil man på denne måde se mestring, som en form for modgift imod stress. Her vil man ofte benytte sig af medicin som en generel løsning.
Temporalitet
Benner og Wrubels omtaler begrebet og teorien omkring Temporalitet i forhold til en fænomenologisk såvel som mekanisk tilgang hertil. Tempus er den latinske betegnelse for "tid".
Da Benner og Wrubels er fortalere for fænomenologi, anser de Temporalitet som en tid der består af fortid, nutid og fremtid.
Det vil sige, at vi befinder os i tiden. Vi er i nutiden, påvirket af både oplevelser og erfaringer fra fortiden samt påvirket af ønsker, tanker og forventninger til fremtiden.
Modsat fænomenologien, forstås tid med en mekanistisk tilgang som en målbar tid. Her vil tiden beregnes i sekunder, minutter og timer. Herudover regnes tid i resultater og dermed i sidste ende penge. (7)
Da LN er påvirket af mange stressorer fra hendes fortid, såsom hendes etniske baggrund, hendes fars samt kærestes nylige dødsfald, vil disse have indflydelse på, hvordan LN oplever nutiden, samt hendes forventninger, ønsker og bekymringer om fremtiden. Det er herfor vigtigt at tage hensyn til LN's livsverden og anerkende hende, som en person med en historie og herfra hjælpe hende videre i fremtiden. Dette forudsætter, at LN får den fornødne støtte og forståelse, for at hun skal opnå compliance, empowerment, motivation samt viden, viljen og styrke til at mestre sin situation. Her kan det være en mulighed at gøre brug af aktiv lytning, empati samt tage højde for LN's livsverden og hermed have et individualistisk og humanistisk menneskesyn.
Den salutogenetiske idé
Ideen og teorien er udarbejdet af Aaron Antonovsky (1923-1994), som var professor i medicinsk sociologi.
"Sygdom er hvordan man har det, og sundhed er hvordan man tager det" (Piet Hein)
Sundhed er ikke blot fravær af sygdom ifølge Antonovsky, hvor han med den salutogenetiske ide beskriver læren om sundhedens opståen og udvikling, hvor der før i tiden kun var patogenesen som kun har fokus på krop og sygdom.
Han definerede SOC som en tillid til, at tilværelsen er comprehensive(begribelig), manageable(håndterbar) og meaningfull(meningsfuld). Dette vil sige, at jo bedre vi er til at føle tilværelsen som begribelig, håndterbar og meningsfuld, jo større en oplevelse af sammenhæng får vi, og dermed sundhed. (8)
I forhold til LN virker det til, at hun ikke har en oplevelse af sammenhæng, og derfor ikke har sygdomsindsigt. Det lader til, at hun har svært ved at tilpasse sig de krav som stilles til hende, i form af instrukser fra sundhedsvæsnet og hendes kontakt til myndighederne. LN har fået undervisning i og informationer omkring hendes sygdom, men hun tilpasser ikke sit liv efter dette. Det er muligt at hun hverken føler, at det er meningsfuldt, begribeligt eller håndterbart, så derfor er det her vores opgave som sundhedsprofessionelle at hjælpe LN til at opnå oplevelse af sammenhæng.
Empowerment
Hvis man skulle oversætte begrebet
empowerment, ville det bestå i at ’bemyndige’ eller ’sætte i stand til’. Hensigten
med benyttelsen af empowerment er at sætte patienter i stand til eller at give
dem evnerne til at opnå kontrol over deres egen livssituation. Det minder meget
om det sundhedsfremmende begreb, som består i at gøre mennesker i stand til i
højere grad at være herre over samt forbedre deres sundhedstilstand. Herudover tager
empowerment-begrebet udgangspunkt i styrker og ressourcer frem for problemer og
begrænsninger.
’Den motiverende samtale’ benyttes som
et redskab i arbejdet med ændring af sundhedsadfærd, sundhedsfremme samt
skabelse af motivation. I forhold til casen oplever vi, at LN mangler denne
motivation til at magte sin egen livssituation, herfor mener vi, at det kunne
være en mulighed at benytte ’den motiverende samtale’. Med denne samtaleform
gør man brug af at nedbryde den professionelle ekspertrolle. Dette sker ved at
sætte dialogen i centrum og hermed forsøge at vejlede det enkelte individ, i
vores tilfælde LN, så individet dermed selv opnår kontrol – og bliver empowered
og oplever livsdygtighed. Ved denne nedbrydning af ekspertrollen, opnår man en
relation til individet, og skaber et tillidsbånd, som medvirker til, at individet
selv kan tage styringen i stedet for, at det er den sundhedsprofessionelle der
dikterer. (9)
Vi kunne i forhold til LN tage udgangspunkt
i de ressourcer, som hun i forvejen har og benytte sig heraf samt bygge videre
på disse. Denne teori har Vibeke Zoffman udformet og vi vil kort beskrive
denne i forhold til LN. (10)
Hvis vi tager udgangspunkt i hendes
teori om Guidet-Egen-Beslutning (GEB), forstår vi, at LN har behov for at tilegne
sig livsdygtighed. Hun har behov for at få indsigt i sin egen situation, samt få
evnen til at identificere problemer samt udfordringer i forbindelse med denne. På
denne måde bliver hun forhåbentlig i stand til at udvikle, og lave forandringer
i sit liv. Det ideelle resultat af denne metode ville være at LN får den fornødne
viden, vilje samt styrke til at regulere hendes diabetes. (11)
System og
livsverden
Jürgen Habermas har udarbejdet en teori om at system og livsverden tilsammen
udgør samfundet, og at begge skal være til stedet for at samfundet fungerer
optimalt. Livsverden angiver både grænsen og muligheden for menneskets
selvforståelse og forståelsen af den anden. Livsverden bunder i individets erfaring,
kultur, gensidige forståelse, opdragelse og socialisering etc. Livsverden er karakteriseret
ved en kommunikativ og forståelsesorienteret tilgang til handlinger. Inden for
dette system koordinerer mennesker deres handlinger via at udveksle argumenter
og finde frem til en løsning. Det der er styrende her er "kommunikation”,
og er selve den betydningshorisont, individet forstår sine handlingssituationer
ud fra.
Systemverden er derimod præget af en strategisk, instrumentel
målorientering, som er styret af medierne penge og magt. Det vil sige at her
behøves ingen menneskelig dialog, her sidder der eksperter og bestemmer den
bedste løsning. Instrumentel handling skal dog ikke primært ses som noget der
kun handler om personlig vinding, da det også er et positivt og nødvendigt styringsmiddel
for den offentlige sektor, fx love, forskrifter kvalitetssikringen af
sundhedsvæsenet osv.
Det han forholder sig kritisk til er, at systemverden og dens rationalitet
i det moderne samfund ser ud til at "kolonisere" livsverdenen. Det vil
sige at i højere og højere grad tænkes og handles der strategisk og
målorienteret - også på områder, hvor livsverdenstemaer er på spil, dvs. at
samfundet bliver systematiseret og individet bliver glemt. Hvis mennesker ikke
har en forståelse for eller er blevet informeret om hvorfor de skal gøre det
som systemet bestemmer, vil der blive sat spørgsmålstegn ved hele ideen om
samfundet. (12)
Magtens agenter
Michel
Foucault opfatter ikke begrebet magt som værende negativt, men
nærmere som et grundkomponent som opstår ved alle sociale
relationer. Magten siges at have to formål, dels at diciplinere det
enkelte individ, dels at regulere befolkningen.(13)
Han
ser magt som en teknik til at kunne kontrollere os som individer, og
at kunne udøve magten ved kontrol og manipulation. En person med
magten vil derfor kunne forårsage, påvirke og forandre mennesket,
dette sker ofte på baggrund af tiltag fra samfundet.
Det
vil sige, at samfundet har en mening omkring hvordan man skal agere
foreksempel når en patient for konstateret Diabetes type 2. Her vil
der forventes at patienten fx bør dyrke motion og spise sundt.
Her
bliver de professionelle betegnet som magtens agenter. (13) Hvilket
betyder at sygeplejersken har magten over patienten. Dette betyder
dog ikke at magten altid udøves bevidst, magten bliver også udøvet
ubevidst. Eksempelvis kan en sygeplejerskes oplysning i forhold til
sygdommen blive opfattet på en måde som virker disciplinerende uden
det nødvendigvis er sygeplejersken hensigt.
Foucault
siger at ved hver oplysning dvs. formidling af viden vil det resultere
i en form for magtudøvelse. (13) Der findes altså ikke oplysninger,
uden at der er magt på spil.
Foucault
pointerer endvidere, at magtens tilstedeværelse har en konsekvens:
Han siger hvor der findes magt findes der også modstand. (13)
Dette
kan være en af grundene til at patienter ikke følger de anvisninger
de har fået fra lægen eller sygeplejerskerne.
