Etik
Et etisk dilemma er:
”En vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg
mellem flere handlingsalternativer. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for
andre mennesker ”.
(17)
Der er et etiske dilemma i forhold til LN, hvilket drejer
sig om, hvor vidt det er LN eller
sygeplejerskens ansvar, at LN møder op til de aftalte møder
samt regulering af hendes diabetes type 2.
Når det handler om etik i et sundhedsvæsen perspektiv, er
der 2 begreber der er væsentlige at forholde i sig til; autonomi og
paternalisme.
Ordet autonomi betyder selvbestemmelse og ser derfor
patienten som autonom, dvs. med retten til at træffe egne beslutninger. I
sundhedsvæsnet sikrer vi, at der er en stor autonomi ved patienten. Det ses i
praksis ved, at patienten selv har stor medindflydelse i eget behandlings
forløb, da pateinterne har
mulighed for selv at søge information omkring gældende symptomer/ sygdom og
derved kan stille spørgsmålstegn ved egen behandling.
Jakob Birkler taler om autonomi princippet som sikrer, at
patienten har sin autonome frihed. Den sundhedsfaglige person sikre sig, at
patienten er i stand til at træffe et valg velvidende om konsekvenserne. (17)
Paternalisme er derimod, når andre bestemmer på patientens
vegne. I praksis skelnes der dog imellem forskellige former for paternalisme.
Den rene paternalisme: Sundhedsarbejderen handler for
patienten, når patienten ikke er i stand til at handle eller træffe
beslutninger selv. Ønsket paternalisme: Når patienten ønsker at
sundhedsarbejderen handler og træffer valg for patienten. Uønsket paternalisme:
Problematisk, idet sundhedsarbejderen handler uden patients accept eller i
modstrid med patients autonomi. (17)
Som sygeplejerske skal man havde i baghovedet, at ens
paternalisme først træder i kraft, når patienten ikke længere kan varetage sine
handlinger.
LN har hendes autonomi, så længe hun selv er klar over, hvilke
konsekvenser hendes handlinger kan medføre. Da det skønnes at hun er klar over
konsekvenserne, er det hendes valg, hvorvidt hun mener, hun ønsker behandling
eller ej. Men hvis LN ikke var klar, så ville man her gå ind og overtage LN´s
beslutninger om behandling for at behandle patienten til sit eget bedste.
Sundhedsloven
Sundhedsloven retter sig specifikt mod sundhedssektoren.
Den indeholder en række regler om sundhedspersonernes tavshedspligt samt
om videregivelse og indhentning af oplysninger om patienternes helbredsforhold,
øvrige private forhold og andre fortrolige oplysninger. (18)
Sundhedsloven i Danmark går på at fremme, behandle og
forebygge sygdom, lidelse og funktionel nedsættelse. Dette kommer helt klart til
udtryk i sundhedsloven.
I kapitel 1 står der i §1, hvad hele sundhedsloven i store træk går ud på.
I kapitel 1 står der i §1, hvad hele sundhedsloven i store træk går ud på.
§1
sundhedsvæsnet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge
og behandle sygdom, lidelse og funktion begrænsning for den enkelte. (19)
Som sundhedsperson er
det vigtigt at huske på patientens rettigheder. Dvs. retten til, som patient, at tage stilling til, hvorvidt man vil behandles eller ej. Derfor er det som udgangspunkt vigtigt
at have samtykke fra patienten, hvis vedkommende ikke ønsker behandling.
§ 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter
stk. 1. (20)
I forhold til LN´s situation om, at hun har svært
ved at overholde reguleringen af hendes type 2 diabetes har vi, som sundhedspersonale, ansvar for at LN får den nødvendige behandling og derfor fortsætter med at forklare og vejlede hende i forhold til hendes sygdom. Da der
bruges mange ressourcer på ovenstående, kan det være en ide at finde ud af, hvor
vidt LN ønsker behandlingen. Hvis hun ikke bruger/anvender rådene og
vejledningen, kan ressourcerne bruges mere konstruktivt andre steder. Derfor vil det være en god
ide at oplyse hende om, at hun har ret til at fravælge behandlingen.
