De sendiabetiske komplikationer opdeles i:
- Makroangiopati
- Mikroangiopati
Makroangiopati
Makroangiopati består i, at der sker en forandring i arterierne og er grundlæggende kendt som arteriosclerose. Det er en inflammatorisk tilstand, som forårsager forandringer i arterie væggen og skyldes aflejringer af LDL-kolesterol, når disse aflejringer bliver større kaldes de plaquene. Karrene indsnævres og blodgennemstrømningen besværliggøres og der kan opstå en trombe, emboli eller aneurisme. Disse faktorer kan komme til udtryk ved apopleksi, TCI, AMI, og iskæmiske sår. Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag hos personer med diabetes mellitus.
Mikroangiopati
Mikroangiopati består i, at der sker en fortykkelse af basalmembranen omkring kapillærene, hvilket påvirker blodgennemstrømningen. Mikroangiopatiske komplikationer ses i nefroner, øjne og omkring nerver og er årsag til nefropati, retinopati og neuropati.
- Nefropati - diabetisk nefropati er kendetegnet ved, at kapillærerne ændres, således at proteiner kan passere og dermed udskilles med urinen, hvor de ved en normal nyrefunktion bliver holdt tilbage. I denne sammenhæng undersøger man urinen for indhold af albumin, da dette protein er det mest hyppige i blodet. Hvis dette overstiger 300mg pr. døgn har man per definition diabetisk nefropati. Efterhånden bliver glomerulus ødelagt, og der ses en ophobning af affaldsstoffer i blodet, alt imens, at vigtige proteiner mistes. Symptomerne på nefropati kan være ødemer, anoreksi, træthed og tørst. Hvis der fortsat sker en negativ udvikling, kan dette resultere i nyresvigt med behov for dialyse samt nyretransplantation.
- Retinopati - diabetisk retinopati er kendetegnet ved, at der sker forandringer i kredsløbet i nethinden. Karforandringerne kan føre til områder ned iskæmi, hvilket bevirker, at nye blodkar vokser ind i Retina. Disse kan både forårsage blødninger og vokse ind i glaslegemet og give nethindeløsning. Symptomerne på retinopati kan komme til udtryk ved sløret samt uklart syn, utydelige områder og herudover blinde pletter. Hvis forandringen ikke stoppes, vil det medføre nedsat syn eller eventuelt blindhed.
- Neuropati- diabetisk neuropati er kendetegnet ved, at de perifere nerver ikke fungerer optimalt. Neuropati udvikles gradvist, så symptomerne først optræder efter 10-20 års sygdom. Længerevarende hyperglykæmi medfører, at blodcirkulationen omkring de perifære nerver nedsættes. Dette resulterer i, at neuronerne samt de myelindannende celler ikke får tilstrækkelig blodforsyning og dermed degenererer de og dør. Symptomerne er ofte nedsat følesans, ændret følesans eller smerter. Det er oftest de længste nerver, som bliver påvirket. Herfor er det i højere grad fødder og ben som bliver ramt. Neuropati disponerer til udvikling af fodsår, da tryk og rifter ikke mærkes i samme grad.
