Kulturel baggrund

Da LN har vietnamesisk baggrund, finder vi det relevant at undersøge, om hendes

oprindelige kultur kan have indflydelse på, hvilke normer og værdier hun lever efter. Ud fra det, vil vi prøve at tilegne os viden omkring LN's sygdomsindsigt og hvilke ressourcer hun måske mangler for at kunne mestre sin sygdom. 

Det traditionelle samfund
Familien, slægten og religionen danner rammerne om livet i det traditionelle samfund. Ofte det et patriarkalsk hierarki der hersker og den enkelte er afhængig af støtte fra familien eller slægten. Hvis man bliver syg eller gammel, er der ikke andre, der kan tage sig af en end familien. Det betyder, at man er loyal over for familiens forventninger og undertrykker sine egne ønsker og følelser, hvis man overhovedet tænker på at bryde med normerne og værdierne.

Det senmoderne samfund

Den senmoderne familie er karakteriseret ved, at begge ægtefæller er på arbejdsmarkedet, og at der er en betydelig ligestilling internt i familien både med hensyn til køn og alder. 

Således har børnene en stor grad af medbestemmelse i den typiske senmoderne familie.  

Betydningen af familien har således ændret sig markant. Vi kan vælge den til og fra, og vi kan bruge den til individuel selvudfoldelse, hvor man tidligere måtte underlægge sig normer, familiens værdier og de ældste i familiens behov.

Familietyper i det senmoderne samfund
Der findes fire familietyper i det senmorderne samfund: Den stærke senmoderne familie - også kaldet teamfamilien - den traditionelle stærke familie, svingdørsfamilien og til sidst familietypen 'det sociale akvarium'. 
Vi har valgt at beskrive de to typer, som vi vil bruge i forhold til casen:

• Den traditionelle stærke familietype: er en form for patriarkalsk familie, hvor faderen (eller moderen) sætter rammerne for fællesskabet. Den enkeltes ønsker og behov er ikke til diskussion. Dette opfattes af den enkelte ikke som tvang men som en naturlighed, og det hierarkiske system skaber en tryghed i familien.
• Det sociale akvarium: er en betegnelse for en af de svagere familietyper, hvor man tilbringer meget tid i hjemmet uden at foretage sig noget sammen. Dette kan være, at man fx sidder og ser fjernsyn i hvert sit lokale. Der sker ingen koordinering af fælles aktiviteter, man flyder derfor bare tilfældigt rundt mellem hinanden, som fisk i et akvarium. (14)

Da LN og hendes familie er kommet til Danmark fra Vietnam, som er et traditionelt samfund, vil vi kunne udtænke, at de vil danne enten familietypen 'Den traditionelle stærke familie' eller efter faderens død kunne LN og moderen godt tænkes at ende i typen 'Det sociale akvarium. 
Hvis vi først tager den traditionelle stærke familie; den kunne være en mulighed da LN og hendes familie højst sandsynligt levede efter denne familietype i Vietnam, hvor det var faderen der bestemte og resten af familien efterlevede dette, fordi det var normen. 
Nu hvor LN's far er død, ville det efter det traditionelle samfunds norm, være moderen der går ind og overtager familiens ve og vel. Det kunne gå hen og blive et problem og nærmest umuligt nu, hvor LN's mor er dement og gammel, så derfor tænker vi, at deres familietype kunne bevæge sig over i den lidt svagere familietype 'det sociale akvarium'. 
LN kommer ikke særlig tit uden for hjemmet, og moderen er dement. Vi er ikke klar over, hvor svær hendes demens er. Nu hvor LN, som det står i casen, ikke føler at hun har tid til at komme ud og dyrke motion og overholde aftalerne med sundhedsvæsenet osv, kunne det godt tyde på, at hun bruger meget tid på at hjælpe moderen. De afskærmer sig fra samfundet, og dette kan bevirke på os som sundhedspersonale, at vi måske kunne tænke, at LN ikke ønsker behandling eller hjælp. 

Sygdomsindsigt
Definition af compliance: "Det indebærer, at patienten imødekommer behandlerens anvisninger og råd". Ud fra denne definition og det, at LN hverken måler blodsukker eller tager sin medicin, kan vi konkludere, at hun mangler compliance, så derfor vil man betegne det med, at hun har non-compliance. Det er meget muligt, at der findes andre forklaringer på dette, men hendes kulturelle baggrund kan have en indflydelse på hendes manglende compliance. (15)
Etniske minoriteter kan være svære at nå med vejledninger/informationer, dels grundet deres kulturelle baggrunde, kulturbestemte sygdomsmønstre, sproglige barrierer og det, at deres sygdomsopfattelse kan adskille sig fra sygeplejerskens opfattelse af sygdom. (16) Denne patientgruppe er ofte uvidende omkring kroppens funktioner. De har et uhensigtsmæssigt forhold til kost og motion, hvilket har sundhedsmæssige konsekvenser.
Dvs at det er muligt, at LN ikke har nok viden til overhovedet at have en sygdomsindsigt! Derfor ser vi det som en vigtighed, at hun skal have en ordentlig undervisning og vejledning i kost, motion og selvfølgelig i selve sygdommen. Hvis man kunne nå ind til LN og fortælle hende, hvor alvorlige sendiabetiske komplikationer hun kan udvikle med tiden, hvis hun ikke imødekommer disse anvisninger og råd, kunne det være, at LN ville opnå en større sygdomsindsigt og begynde at tage sin medicin, måle blodsukker og møde op til de aftalte møder.
Dette kan kun lade sig gøre hvis vi hjælper LN der, hvor hun er og ikke bare følger forskrifterne, som sundhedspersonale ellers ville gøre ved en etnisk velfungerende dansker. Kultur betyder meget mere, end man lige regner med og derfor er det vigtigt at have individet endnu mere i fokus end ellers ved ikke-vestlige minoriteter som LN.