Diabetes type 2

Ud fra vores problemstilling finder vi det relevant at beskrive sygdommen diabetes mellitus type 2. Her vil vi komme omkring, hvad der fysiologisk sker i kroppen. Herudover vil vi komme ind på nogle forebyggende og sundhedsfremmende tiltag.

Generelt om sygdommen  

Diabetes type 2 er en livsstilsygdom, som tidligere blev kaldt gammelmandssukkersyge/NIDDM (som vil sige, at sygdommen ikke er insulinkrævende). Sygdommen diagnosticeres oftest hos overvægtige personer, samt hos personer over 40 år. Der er diagnosticeret 210.000 mennesker i Danmark med sygdommen, men antallet skønnes at være dobbelt så højt grundet de manglende eller få symptomer, som ofte først bliver opdaget, når der er opstået senkomplikationer.
Årsagen til diabetes type 2 er til dels arvelighed, miljøfaktorer og etnicitet. 
Etniske asiatere, afrikanere og australiere har en øget risiko for udvikling af sygdommen. 

Symptomer på diabetes type 2 

Symptomerne kommer snigende og hvis der optræder symptomer skyldes de hyperglykæmi som er forhøjet indhold af glukose i blodet 

  • Store hyppige diureser (polyuri - pollakisuri)
  • Træthed (fatigue)
  • Tørst (polydipsi)
  • Vægttab 

Hvad sker der i kroppen 

Diabetes type 2 er en metabolisk sygdom, hvor der sker ændringer i kuldhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet. Ved diabetes type 2 er der en nedsat insulinfølsomhed kombineret med en lav insulinproduktion i forbindelse med indtagelse af føde, som resulterer i, at celler ikke kan optage tilstrækkelig mængde sukker. Herfor er der et højt indhold af glukose i blodet.
Insulinen produceres i betaceller i de langerhanske øer i pancreas og normalt vil de kompensere ved at øge produktionen af insulin ved et øget niveau af blodglukose. Insulinen skal behjælpe optagelsen af glukose i cellerne ved at binde sig til insulinreceptorer, som er proteinmolekyler i cellemembranen. På den måde bliver det muligt for glukose at trænge ind i cellerne og forlade blodbanen. Dette resulterer i, at blodglukose normaliseres, men ved diabetes type 2 sker dette ikke grundet den lave produktion af insulin samt den nedsatte insulinfølsomhed. 



(2)


Normale blodglukose værdier: 
  • 4-7 mmol/l før måltider
  • Mindre end 10 mmol/l efter måltider 
  • Ca 6-8 mmol/l ved sengetid 

Hvad er insulin? 
  • Et anabolt hormon 
  • Stimulere til lagring af glykogen i lever og muskler 
  • Stimulere til optagelsen af protein i cellerne og bidrager hermed til en øget proteinsyntese
  • Øger glukose optagelsen i muskler, lever og fedtvæv.
  • Hæmmer frigivelsen af frie fedtsyrer fra fedtvæv ¨
  • Hæmmer omdannelsen af triglycerid (depotfedt) til frie fedtsyrer 
  • Hæmmer nedbrydningen af protein 

Hvad sker der ved mangel på insulin i kroppen? 
  • Den mest omfattende konsekvens ved insulinmangel er hyperglykæmi.
  • Mindsket optagelse af glukose i muskel og fedtvæv
  • Øget produktion af glukose fra lever 
  • Frigivelse af frie fedtsyrer øger fedtforbrændingen og dermed en øget dannelse af ketonstoffer
  • Produktionen af triglycerid stiger
  • Ved høj glukose i blodet <10 mmol/l, vil den overstige nyrernes tærskelværdi. Dette resulterer i, at en stor del af den overskydende glukose vil blive udskilt i urinen og diureserne vil blive store og hyppige
  • Udskillelsen af glukagon stiger og forstærker hyperglykæmi (1)
       
      Forbyggende og sundhedsfremmende tiltag

      For personer med diabetes type 2, er det vigtigt at følge de anbefalinger, der er omkring KRAM faktorene, kost, rygning, alkohol og motion for at undgå udviklingen af sendiabetiske komplikationer. (3) Kostanbefalingerne til patienter med diabetes er at følge de 10 officielle kostråd og ud over dem også at spare på animalsk fedt, spise groft, grønt samt varieret. Det er vigtigt at få fordelt kulhydraterne hen over dagen og bør primært bestå af stivelse. Det anbefales, at kosten indeholder 40 g kostfibre pr, dag, da det forebygger store udsving af blodglukose. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dyrker motion i minimum 30 min om dagen, da man ved motion kan øge insulinfølsomheden og dermed cellernes optagelse af glukose fra blodet. (4)

       De 10 officielle kostråd


  •        Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 
  •        Spis frugt og mange grønsager
  •        Spis mere fisk
  •        Spis mindre sukker
  •        Spis mindre salt
  •        Spis mindre mættet fedt
  •        Vælg fuldkorn
  •        Vælg magert kød og kødpålæg
  •        Vælg magre mejeriprodukter
  •        Drik vand (5)